Som praktikant i Klimatilpasning og Byudvikling bliver du en del af en afdeling bestående af landskabsarkitekter, ingeniører og projektledere, der laver projekter inden for bæredygtig byudvikling, bygherrerådgivning, klimatilpasning, kystbeskyttelse, landskabsarkitektur og skybrudssikring.
Dine egne interesser og læringsmål er i høj grad med til at bestemme, hvilke typer opgaver, du sidder med i din praktik – og mulighederne er mange.
Eksempler på tidligere opgaver er:
- Strategi for regnvandshåndtering i kommende bydel på Fyn med overordnet beskrivelse og dimensionering af løsningsforslag
- Borgerinddragelsesproces i forbindelse med udvikling af grønne fællesarealer i nyt boligområde
- Besigtigelser ifm. større byggemodning og klimatilpasningsprojekt på Sydsjælland
- Strategi for genopretning af grønne arealer samt opdatering af driftsplaner for alment boligselskab
- Beplantningsforslag til ny letbanestationsplads, herunder tegninger i AutoCAD
- Områdescreeninger i forbindelse med skybrudsstruktur for by i Nordsjælland
- Notat om status for biodiversitet på industrigrunde, inkl. forbedringsforslag og økonomioverslag
OM DIG:
- Du læser formentlig til Urban Landskabsingeniør
- Du er nysgerrig, initiativrig og opsøgende
- Du får energi af at være en del af et tværfagligt team
Vi arbejder i et tværfagligt miljø, hvor tempoet ofte er højt, og hvor vi er afhængige af, at alle løfter i flok. Hvis det lyder som en hverdag, du vil trives i, kan vi til gengæld garantere et fagligt udfordrende og lærerigt praktikforløb på en arbejdsplads, hvor du hurtigt bliver en del af holdet.
Du bliver tilknyttet en praktikvært, der vil vejlede dig løbende gennem praktikken og sammen med dig er med til at sikre, at du får mest muligt ud af praktikforløbet.
Praktikansøgning sendes til Fagchef for Landskab, Jesper Fog på [email protected]
Praktiksted: WSP Danmark – Afdeling for Klimatilpasning og Byudvikling
Adresse: Linnés Allé 2, Taastrup